I denne artikel vil du se, hvordan Texas Hold’em starthænder er rangeret og efter hvilke kriterier, hvad er de bedste og værste starthænder, og hvilke faktorer du skal overveje, før du beslutter dig for, om du skal holde dem eller folde dem.
Rangering af starthænder
Der er 1326 mulige starthænder i Texas Hold’em, som du kan få som dine hole cards. Dette er antallet af kombinationer fra 52 kort, der tages hver 2. Men husk, at i Hold’em-farver ikke rangeres, derfor er en kombination af to kort med samme farve ækvivalent som værdi med enhver lignende kombination med kort af samme rang, og enhver offsuit-kombination svarer til enhver lignende (f.eks. svarer 5♥9♥ til 5♣9♣ og så videre; 7♠K♦ svarer til 7♠K♣, 7♠K♥, 7♥K♦ og snart). Med hensyn til denne ækvivalens er der faktisk kun 169 forskellige starthænder, hvoraf 13 slags lommepar, 78 hænder i samme farve og 78 ikke-parrede hænder.
Et af kriterierne for at rangere disse 169 hænder er kombinatorisk: For hver specifik starthånd tælles mulighederne for at gennemføre værdifulde trækninger. Jo højere antallet af værdifulde træk, der er muligt at gennemføre, og jo højere sandsynlighed er, jo mere værdifuld er den starthånd.
Eksempler:
- En starthånd 6♥T♣ kan udvikles til to par, trips, fuldt hus eller en straight (6 7 8 9 T), mens 3♦8♣ kan udvikles til de samme typer hænder, undtagen straight. Som sådan er 6♥10♣ rangeret højere end 3♦8♣ med hensyn til det kombinatoriske kriterium.
- En starthånd 7J kan kun udvikles til én mulig straight (7 8 9 T J), mens 7 T til to mulige straights (7 8 9 T J og 6 7 8 9 T). Derfor rangerer 7T højere end 7J med hensyn til det kombinatoriske kriterium, selvom J er højere end 10.
- Par er mere tilbøjelige til at blive udviklet til sæt, fuldt hus eller fire ens end ikke-parrede hole cards. Derfor rangerer par højere end ikke-parrede starthænder.
- Suitede starthænder har chancen for at blive udviklet til en flush med tre egnede fælleskort, så de rangerer højere end tilsvarende offsuit-hænder.
Et andet kriterium for rangering er rang (den numeriske værdi) af kortene. Starthænder med høje kort rangeres højere end dem med lavere kort, bare fordi kortrækken tæller, når lignende endelige hænder rangeres. Som sådan rangerer høje par højere end lave par, og hænder, der adskiller sig i ét kort (farbe eller offsuit), er ordnet efter værdien af de forskellige kort.
Kombination af de kombinatoriske og numeriske kriterier giver en ranking for starthænderne, der kun afspejler håndens styrke med hensyn til kort – det vil sige chancerne for, at en hånd skulle slå modstandernes hænder (estimeret i preflop-øjeblikket), hvis alle hænder blev spillet under hele showdownet.
Sådanne kombinatoriske og probabilistiske beregninger er meget besværlige, og eksperter brugte alle slags simuleringer til at generere den rangering ved hjælp af computere og software i stedet for eksplicit matematikarbejde. I en sådan simulering spilles hvert spil indtil showdown, og vinderne registreres i forbindelse med deres starthænder. Så er rangeringen genereret af hyppigheden af at vinde.
Og alligevel er den kombinatorisk-numeriske rangering ikke 100 % relevant. Poker handler ikke kun om kort og opbygning af værdifulde hænder, men også om interaktionen med dine modstandere. Dine modstanderes handlinger kan få dig til at folde, selv når du har værdifulde kort, og dette sker fra preflop. Eksperter viste, at en optimal strategi forudsætter at folde omkring 70% af starthænderne. Denne strategiske egenskab ved poker har ført til en anden metode til at rangere starthænder, som er baseret på statistisk sporing af online rigtige spil. Ved denne metode måles hyppigheden af at vinde i det rigtige spil med hver starthånd, og rangeringen af disse frekvenser giver rangeringen af starthænderne.
De statistisk baserede metoder til rangering kræver en base af spil i størrelsesordenen millioner eller mere for at resultaterne er nøjagtige. Rangordninger opnået ved matematiske metoder, simuleringer og real-game statistiske metoder adskiller sig fra hinanden; dog er der brede dele af ranglisten, der er identiske mellem de tre metoder, forudsat at antallet af sporede spil er stort nok.
Kategorier af starthænder
Texas Hold’em starthænder kan grupperes i få kategorier, der gør rangeringen nemmere, fordi disse kategorier selv rangeres før hænderne rangordnes inden for hver kategori.
Par
Der er 13 forskellige lommepar, og sandsynligheden for at få tildelt et er 5,88%. Denne kategori af hænder anses for at være den stærkeste, da en sådan starthånd kan forbedres til sæt, fuldt hus eller fire ens lettere end andre kategorier. Dens styrke materialiseres selv fra preflop, da det par er en del af target draw og allerede er i dine hænder.
Premium par. Disse er par af knægte eller højere (JJ, QQ, KK, AA) og betragtes som de stærkeste starthænder, anbefalet af strateger til at blive spillet aggressivt fra enhver position. Sandsynligheden for at få en er 1,80 %. Nogle eksperter inkluderer også tiere i denne underkategori.
Mellem par. Pocket seksere til tiere (66, 77, 88, 99, TT) kaldes mellempar. Deres styrke er relativ og manifesterer sig kun i preflop, da overkort kan forekomme på brættet med en meget høj sandsynlighed og kan ændre fordel til fordel for ikke-parrede hænder.
Lave par. Femere eller lavere (22, 33, 44, 55) kaldes lave par. Sandsynligheden for at overkort forekommer på brættet er endnu højere end for de midterste par. Sandsynligheden for, at mindst én modstander har et højere par som hole cards, er heller ikke ubetydelig (41,68 % for et bord med fuld ring). Alt du kan håbe med et lavt par er at ramme mindst et sæt ved floden.
Suiterede hænder
Suiterede hænder er hyppigere end parrede hænder (sandsynligheden er 23,53%). Deres gevinst er muligheden for at slå en flush ved river med to kort i samme kulør på hånden. Sandsynligheden for at det sker er 8,42 %. Styrken af egnethed kan materialisere sig forud i flodstadiet eller før.
Premium-egnede hænder. Denne underkategori inkluderer egnede kombinationer af de fire højest rangerede kort (A, K, Q, J), hvoraf AK’er, AQ’er, AJ’er og KQ’er er stærke i enhver position. De har også blokerende effekter – at holde en sådan hånd reducerer sandsynligheden for, at enhver modstander holder et af disse to kort (som kortplacering). AK er den bedste ikke-parrede hånd, som anbefales at blive spillet ekstremt aggressivt preflop på grund af dens blokerende effekter og mulighederne for straight.
Egnede stik. Suitede connectors er egnede kort af fortløbende rang (f.eks. 78s, 9Ts, JQs, og så videre). De har stor spilbarhed, og de fleste af dem tilbyder muligheden for, at flere straights kan opnås ved at bruge dem. Deres styrke materialiseres gradvist, enten for flush eller straight.
Egnede gappere. I modsætning til connectors er der et mellemrum på en, to eller tre rækker mellem de to hole cards, hvilket gør det sværere at ramme en straight. De er spekulative hænder, undtagen AQ’er og AJ’er.
Uspillelige egnede hænder. Egnethed giver kun en lille fordel frem for uegnet. Hvis du ikke vil spille en uegnet hånd, skal du tænke over, hvorfor du skal spille dens samme version, da flush-målet ikke er afgørende og sandsynligvis også er tilgængeligt for andre modstandere. Uspillelige hænder er dem, hvor de to kort adskiller sig i rangering fra fire enheder og opefter og ikke indeholder høje kort som A eller K. For eksempel, med hænder som 6Js eller T4s skal du folde, medmindre du er blind, der stjæler eller forsvarer din store blind mod et muligt tyveri.
Offsuit hænder
De er de mest almindelige starthænder, da sandsynligheden for at blive givet én er 70,59 %. En offsuit-hånd er svagere end dens suited-version, da chancen for at komme i spidsen med en flush er meget reduceret.
Førsteklasses offsuit hænder. Denne underkategori består af AKo og AQo, hænder, der anbefales at spille fra enhver position; AJo, KQo, KJo og ATo er grænseoverskridende, anbefales ikke at spille i tidlig position i fuld ring.
Offsuit stik. Offsuit-stik er offsuit-kort af fortløbende rang. De er spekulative hænder, der bedst bruges fra knappositionen som blind-stjælende hænder.
Offsuit gappers. Der er en afstand på en, to eller tre rækker mellem de to hole cards, hvilket reducerer mulighederne for en straight.
Skraldehænder. Disse er ikke-spilbare hænder, der ikke falder inden for nogen underkategori ovenfor. For eksempel er 72o kendt som den dårligste starthånd i Texas Hold’em. En sådan hånd kan ikke deltage med alle to kort i nogen straight og er lavet af kort med lav rang.
Top 10 bedste og værste starthænder
Rangering af alle starthænder er baseret på objektive kriterier, som vi så, men det er ikke eksakt videnskab af to grunde:
- Den bruger i stor skala statistiske metoder baseret på sporing eller simuleringer, hvis resultater kan have et stort fejlområde.
- Blandt kriterierne for rangering er der strategiske, og pokerstrategi er mange gange relativ og baseret på erfaring og mening.
Her er en top 10 over starthænder, der er bredt accepteret i pokerfællesskabet:
| Rang | Starthånd |
|---|---|
| 1 | AA |
| 2 | KK |
| 3 | |
| 4 | AKs |
| 5 | JJ |
| 6 | AKo |
| 7 | AQs |
| 8 | TT |
| 9 | AJs |
| 10 | KQs |
Hvad angår dets modstykke til de værste starthænder, er her en:
| Rang (Omvendt proportional med værdi) | Starthånd |
|---|---|
| 1 | 72o |
| 2 | 82o |
| 3 | 83o |
| 4 | 73o |
| 5 | 62o |
| 6 | 92o |
| 7 | 93o |
| 8 | 94o |
| 9 | T2o |
| 10 | 95o |
Relativitet af start-hånd rangering
Uanset metoden til at generere en start-hånd ranking, er den ranking ikke et absolut mål, der indikerer styrken af din hånd. Det er fordi i Hold’em poker er hver situation anderledes, og den objektive evaluering af din hånds styrke tager ikke kun højde for kortkonfigurationen, men også dine modstanders handlinger og andre bordforhold. Som sådan er der faktorer, der påvirker potentialet i din starthånd. Det betyder, at en topstarthånd ikke altid skal spilles aggressivt, eller du skal ikke altid folde en mellemhånd, afhængigt af situationen.
De vigtigste faktorer, der påvirker styrken af dine starthænder, er:
- Antallet af spillere. Visse starthænder er sårbare ved et bord med ni eller ti spillere, men styrken af disse hænder øges, når der er færre spillere ved bordet.
- Position. Din position på pokerbordet er en vigtig faktor i beslutningen om, hvilke starthænder du skal spille. Jo senere din position er, jo bedre er det for at spille visse starthænder, som du ellers ikke ville spille, fordi dine modstanderes handlinger kan give dig et fingerpeg om styrken af deres hænder.
- Pottens dynamik. Dit valg af starthænder at spille kan ændre sig, når puljen er blevet hævet. Hvis der har været en raise og en re-raise før dig, så bør du overveje at spille med en meget stærk hånd. Størrelsen på puljen tæller også, da jo større puljen er, desto højere er den mulige udgift for dig at spille med en medium eller svag hånd. Dette er grunden til, at der for No-Limit og Fixed-Limit Texas Hold’em er forskellige anbefalinger til at spille bestemte starthænder.
Disse faktorer gør styrken af enhver starthånd i forhold til enhver mulig situation, og som sådan er enhver rangering i forhold til disse situationer. Dette er grunden til, at du i ekspertstrategiressourcer ikke vil se starthåndsplaceringer i en lineær form, men i en diagramform (tabel), der mindst bruger antallet af spillere og position som faktorer.
Konklusion
Preflop er en vigtig fase af Texas Hold’em, hvor modstandere kan elimineres ved at udnytte styrken af din starthånd, og hvor du kan redde fra yderligere tab ved at folde tidligt. Mens nybegyndere normalt falder i fælden med at spille med alle hole cards, er placeringer og diagrammer over starthænderne nyttige til at korrigere en sådan impuls og til en objektiv evaluering af din hånds styrke. Begyndere kan starte med top 10 over de bedste og værste starthænder, som nemt kan huskes, før de konsulterer mere avancerede diagrammer, der angiver den rigtige handling for hver starthånd, afhængigt af bordets omstændigheder.
